Show/Hide Logo

Nurburgring

Mission Impossible: Mission to Nurburgring - Nordschleife

På banen:

Jeg begriber det ikke! Her sidder jeg lovligt i førersædet i en Mercedes-Benz SLK Kompressor, og har lige knaldet det første turkort i bom-automaten.

Bommen går op, og foran mig ligger der 22 km rigtig racerbane. Jeg læste for første om Nurburgring for 2 år siden og nu er jeg her.  Dækkene på min udlejningsbil er allerede kørt varme, så jeg kan godt køre rimelig til den, med det samme.  På banen gælder de almindelige færselsregler og forsikring, og derfor kan man sagtens bruge alm. udlejningsbiler Der er ingen foran mig, så jeg giver gas. Umiddelbart er banen rimelig overskuelig, så de fleste sving kan tages i ideallinien. Efter 2 minutters tid får jeg en sort Lotus Elise i bakspejlet, jeg synes selv at jeg køre rigtig stærkt, men han presser på og jeg lader ham komme forbi.  Et kort højreblink signalere at jeg lader ham forbi, og jeg holder mig til højre med lettet fod. Han suser forbi og jeg kan se at Elisen bliver kørt rigtig hårdt.  Vi kommer ud på en langside (Flugplatz), rigtig ubehagelig at køre på, pga en bro på midten. Efter broen går det en smule nedad, samtidigt med at vejen drejer en smule til højre, og så op igen. Ubehagelig fordi bilen letter en smule og man drejer efterfølgende, farten ligger på omkring 130-150 km/t (senere omkring 170-180 km/t). Hård nedbremsning og så skarpt til højre, derefter nogle rimelig fede slalomsving hvor farten bliver højere og højere, for til sidst at ende på omkring 160-170 km/t i et stor blødt venstre sving som går op ad bakke. Her bremser jeg dog til at starte med, fordi det virker for sindsygt. Men efter nogle omgange rammer man omkring 190 km/t her.  Efter nogle fede kurver i tredje gear kommer man så til Metzgesfeld, en chikane, hvor man bliver snydt for alvor.  Svinget drejer simpelthen mere end man tror og curb’en er næsten farvet væk pga gummi, fra alle dem som er kørt for stærkt.  Der er dog ingen intet autoværn man kan ramme, men da en 40 cm curb også er at frygte, kan man godt blive lidt panisk. Sjovt nok masser at publikum i denne chikane.  ESP-lampen lyser som en sindsyg for at redde bagvognen, men det lykkes. Farten ligger også kun på omkring 60-70 km/t efter nedbremsningen.   Nu er vi nået til Adenauer-Forst, hvor terrænet er meget grupperet, op og ned og sving på sving. Jeg får selvtilliden langsomt tilbage, og svingene bliver mere åbne og hurtigere. Jeg tager det med ro, dels fordi det er første gang på banen, men mere fordi man kan ikke se langt pga. bakker og træer.  Jeg kommer ud på Kesselchen hvor hastigheden kommer op på omkring 160-180 km/t i et godt stykke tid.  Store lange højhastigheds sving og jeg nærmere og så småt en gammel Porsche 914, han køre godt til den, men ser heller ikke ud til at kende banen.  Vi er nået til Klostertal, lange stræk og skarpe langsomme sving.  Da vi har kompressor monteret på bilen må Porchen til sidst give op.  Vi er nået til Karusell, som er et knapt 180 graders sving, hvor indersiden er ’bank’et cirka 40 grader.  Porchen tager ydersider og vi kaster os ind i inderbanen, med ca. 70 km/t.  Indersiden er lavet af kvadratiske betonklodser, som virker som om at de er kastet på, vi kommer forbi Porschen. 

Efter et par rimelig hurtige og store 3-4 gears kurver kommer vi til Eschbach. Tredje gears sving til højre op ad bakke, og derefter hurtigt ned igen, advarselsskiltene i siden, får os til at bremse ned og jeg lægger mærke til, hvor lang tid det tager pga det går ned ad bakke. Men alt udramatisk.

Efter en chikane kommer man så hen til showsiden, Brünnchen, hvor der altid står et par hundrede og kigger, så får den lidt ekstra og evt. et vink ud af vinduet.  Efter et par kilometer med rimelig udramatiske sving, kommer man til et karuselllignende sving igen, og så en kilometer med store sving hen til slutlangsiden.  Puha, jeg sætter bilen i frigear fra 180 km/t, for at få kølet den nok varme motor.  Ind i ’pitten’ og op med motorklappen, af med al den varme.  Sjovt nok er vi de eneste som lader bilen køle med motorklappen åben.  Vi lader lige motoren stå tændt i et par minutter, inden den kan få lov at hvile.  Bremserne bliver også temmelig varme, og sikke de lugter/dufter, og de endte da også med at blive en anelse skæve.  Da bilen er med automatgear, er det svært at lade være med at bruge bremsen i den svært trafikkeret pit, så det er nok svært at undgå skæve bremser.  Min ven SEJ, fik da også et lille chok, da han skulle bruge bremserne, efter min hurtigste omgang.  Selv efter 15 minutters pause var de stadig slappe.  Efter nogle omgange begynder man så at kende banen, men ikke alle dens finurligheder.  Man kan så begynde at lege med nogle at de tunge drenge.  På min fjerde, og hurtigste, omgang presser jeg en Aston Martin DB7 allerede fra første sving, men efter et par kilometer (nok efter han har fået varme i dækkene), slipper han fra mig, bliver kun overhalet af en enkelt eller to Porscher og BMW M3’er, plus selvfølgelig et utal af motorcykler.  På min sidste og femte omgang, begynder jeg at se efter en legekammerat.  Jeg kommer lige bag en gul Lotus Elise std., de har heller ikke hjelm på, så jeg ved at de er til at lege med.  Jeg lægger et pres på ham, og jeg må sige at det er skideskægt at konkurrerer så tæt.  Efter nogle gode langsider, og højhastighedssving, lader han mig gå forbi ved Aremberg.  Det går ok, da hastigheden er høj.  Men så for jeg min sag for, da svingene bliver tættere og langsommere.   Nogle af svingene ned i andet gear, så røven kommer ud og ESP-lampen blinker.  Men så åbner svingene sig igen og Lotus’en bliver sat stille og roligt.

Så dukker der en rød Porsche 911 Carrera op (den med autohækvingen), og kampen begynder igen. Normalt er Porsche 911’erne noget man bliver overhalet af, men det ser ikke ud til at han kender banen, så jeg følger ham i et par kilometer, før jeg til sidst får lov at komme forbi.

Bedste tid fra pit til pit 10 min. og 30 sekunder. Dvs. omkring 9 minutter og 20 sek.

Prisen for 1 omgang er 22 DM og for 6 omgange 105 DM.

 

Pitten:

I pauserne, hvor man lader sin bil hvile, kan man så gå rundt og nyde synet af fede biler og utallige motorcykler.  På parkeringspladsen, som kan indeholde ca.90-100 biler, kunne vi alene tælle 15 Ferrarier, en god håndfuld Porscher, samt en masse andre sjældne biler. F.eks. rigtig mange AC Cobra’er, nogle Panther’ere osv.  Men sjovt nok, hverken på banen eller i pitten, kunne vi på de to dage vi var der, se særlig mange Audi’er.  En enkelt Audi TT samt S3, kunne vi nyde på banen.

 

Hvad er Nurburgring Nordschleife?

En 20.832 kilometer lang racerbane, som er indreg. som almindelig motorvej, som ligger ca. 50 km syd for Bonn.

Nordschleife er en del af den gamle Nurburgring-GrandPrix bane, men er af sikkerhedsgrunde skåret fra.  Den ombygget Südschleife er idag Grand Prix bane.

  • 1927-1969 22,835 km, nogle gange brugte de også den 7,747 km lange Südschleife.  Dette var den originale version hvor hjulene mere end 30 gange mistede vejrkontakten.
  • 1970-1982 22,835 km, i 1970 satte de hegn op og fjernede nogle af bumpene.
  • 1983- 20,832 km, i 1983 begyndte de arbejdet på den nye GP-bane, og dette medførte en 2 km kortere bane.

Nordschleife har en lang historie indenfor motorsport, bl.a. Nikki Lauda’s ulykke, og har selv den dag i dag, mere end 20 ulykker om dagen, selvom der ikke dyrkes officielle løb længere.  Der er 75-85 sving, afhængigt af hvordan man tæller dem, og bør opleves af enhver fartgal motorcykelist.

 

Reglerne:

Egentlig er det kun de alm. færdelsregler som gælder, da banen er indregistreret som alm. motorvej.  Dog gælder det for motorcyklisterne at de skal have beskyttelsesdragt på.  Og da alle kan komme ind, kommer ALLE ind.  Man skal ikke blive forbløffet hvis man ser en turistbus eller en campingbus trille rundt.  Der vil ved startpladsen være en indikator, om der er sløve bilister på banen.  Men vær selv varsom på at man kan blive overhalet af motorcykler og af de lokale i deres VW’s og Porsche’er.  Og især Ring-Taxi’erne køre stærkt, vi havde nær fået kappet sidespejlet, da en M5 Ring-Taxi overhalede os sidelæns indenom (kvindelig racerkører!).  Hvis du er ny på banen, så kom tidligt og lær den af kende, inden der kommer trafik.  Når der er nogen som vil overhale, blink til højre og træk ind.  Og lad være med at ligge for tæt i kampens hede, du får skylden hvis han uventet bremser! Ring-Taxi:

Hvis man ikke tør selv at begive sig ud på banen, kan man leje sig ind hos forskellige Taxa’er.  Nurburgring’s egne Ring-Taxa’er er for tiden den nyeste E39 BMW M5 400 hk, monteret med styrtbøjle (læg lige mærke til hvor tæt fælgen er på skærmkanten i forhold til billed 2).  Man skal huske at booke sig ind i god tid, sådan cirka et år i forvejen.  Pris for denne fornøjelse er ca. 150 DM/omgang.  Tidligere Ring-Taxa’er var i 1997 E34 BMW M5 3,8 l 340 hk, 1998 E39 540i, 1999/2000.08.09.

Erlebniswelt:

Syntes man ikke lige at man fik oplevet noget ordentlig G-tryk, kan man smutte forbi Erlebniswelt.  Her kan man samtidigt få historien om Nurburgring, og prøve simulatoren.  Som genskaber g-tryk oplevelsen fra i racervogn.  Man går ind i en salatslyngelignende ting, stiller sig i ydervæggen og så starter den ellers med at dreje rundt.  I starten bliver man lidt rundtosset, imens den køre hurtigere og hurtigere, imens en fortæller beskriver en køretur i en sportsvogn.  Det maximale g-tryk er 2.6 G, og det er en sjat skal jeg hilse og sige.

Som tilskuer:

Da man ikke kan se noget ræs fra pitten af, kan man køre hen til nogle udsigtsposter, tæt på banen.  Mange steder er det endog tilladt at campere. Ganske underholdende!

Skrevet af mega@need4speed.dk

Flere PICS: Hvis du stadig ikke har set nok, så check cirka 100 billeder fra turen her!