Smidt op på DSB´s facebook side 
Kære DSB
Tak for en dejlig oplevelse på strækningen København - Århus tur/retur i dag.
Morgenen startede dejligt ud med, at jeg skulle give en pris på over 400 kroner for rejsen. Det er jo egentlig ikke meget mere end 7-8 timers arbejde for en ufaglært for at få den billet i hus, så det er penge godt givet ud.
Jeg var så heldig, at jeg sammen med små hundrede andre passagerer fik den udsøgte fornøjelse at få en plads ved de storslåede panoramavinduer i en mellemgang. Fornøjelsen ved at møde nye mennesker, som skulle mase sig forbi, ind og ud, ved hvert et stoppested var sammen med de nye spændende dufte, der blev frigivet efter hvert et toiletbesøg, med til at gøre rejsen til en uforglemmelig oplevelse. Det ene toilet brød nemlig sammen, så der var tryk på det andet i mere end en forstand.
Det var også et morsomt indslag fra Jeres side, at efter at have betalt 29 kroner for internetforbindelse på rejsen, så havde i tilsyneladende sat en medarbejder til at sidde og holde mig beskæftiget ved konstant at smide mig af eller blokere mig. Åh hvor jeg dog morede mig med at sidde og prøve at logge mig ind. Krydse fingrene. Håbe. Vente. Men,... nej, heller ikke på nettet denne gang. Jeg fik dog lov til at tjekke en mail mellem Nyborg og Odense og to mellem Vejle og Fredericia, så der var såmænd fuld valuta for pengene.
Denne forhindringsleg fortsatte ved ankomsten, hvor i stoppede toget lige uden for Århus banegård og lod os alle vente. Den havde i regnet godt ud, for da vi endelig ankom på perronen med fem minutters forsinkelse begyndte et kapløb af den anden verden. DSB sprinten. Alle skulle nå, eller forsøge at nå en bus, og hvilken vidunderlig oplevelse det dog var med lidt konkurrence og formiddagsmotion for os alle. En anden gang skal buschaufførerne nok lige informeres om dette godhjertede input, for de var kørt da vi forpustede nåede op til stoppestederne. Men i skal i den grad have tak for begivenheden.
På turen hjem smuttede jeg lige forbi Jeres billetkontor i Aarhus for at købe en pladsbillet. Selvfølgelig lokkede panoramaudsigten og den liflige dunst af rektal diversitet i mellemgangen, men mit fodtøj kunne nu nok ikke holde til at stå op i endnu tre timer.
Den søde dame ved skranken forklarede mig, at jeg enten kunne købe en almindelig pladsbillet for 30 kr eller opgradere mig til første klasse for 240 kroner. Adspurgt om hvad jeg ville få for de 240 kr var svaret; gratis frugt og vand samt fri internet. Så jeg betalte hende 30 kroner og gik i Netto og brugte 9 kroner på et æble og en vand.
På perronen havde i nu tilladt at arrangere gemmeleg, og ih hvor vi dog bare grinede af den leg. Den ene halvdel af toget mod København havde I nemlig placeret på spor 2, mens i havde gemt den anden halvdel på spor 3 foran et tog, der skulle mod Viborg. Det endte med at blive en kombination mellem klassisk gemmeleg, klassisk stoleleg og total forvirring. For dem der skulle mod Viborg vidste ikke, om de skulle være i det ene eller andet tog, og det gjorde dem der skulle mod København selvsagt heller ikke. Heldigvis var DSBs ansatte fuldstændig med i legen, for de rendte også forvirrede rundt.
Gemmelegen endte med at blive transformeret om til et ræs, for da alle endelig var kommet de rigtige steder hen, og de to toge koblet sammen, var vi forsinket med ti minutter, og de skulle forsøges hentet. Hold op med underholdning!
Midt i dette ræs for ikke at komme for sent rundt gennem landet kom en meget sød steward ned og tilbød mig en halv liter Coca Cola og en Snickers for 40 kr. Jeg ville dog lige tjekke på nettet hvad jeg kunne have købt det for i Netto, men ak, den stakkels steward havde ikke lige halvanden time han kunne bruge til at vente på jeg kom på nettet. Har dog senere fundet ud af at Nettos pris er 17 kroner.
Den stakkels steward havde iøvrigt samme netproblemer som jeg, for han udbrød konstant: "Åhr, her er heller ikke net. Jeg må lige bede dig prøve igen om et øjeblik," hver gang folk skulle betale med kort.
I det hele taget har denne dags rejse overbevist mig om, at hvis jeg en dag står med små 1.000 kroner, 6 timer og en ustyrlig lyst til at prøve langsomt at tage livet af mig selv, så er I førstevalget.
Tak DSB, I opfindere af det nye årtusindes første kollektive selvmordsboks. |
