Kimi Räikkönen har taget forskud på julegaveracet og foræret hele Lotus-holdet en meget speciel gave efter hans sejr på Yas Marina Circuit i sidste weekend.
Når vi tænker tilbage på sæsonens 18. Grand Prix, vil noget af det der står tydeligst i vores erindringer meget vel være Kimi Räikköknens særdeles underholdende teamradiokommentarer. Hans tilbagemeldinger såsom ”Ja, ja, ja, ja. Jeg gør det hele tiden. I behøver ikke at minde mig om det hvert andet sekund.” og ”Lad mig være, jeg ved hvad jeg gør.” er allerede blevet klassiske Kimi-citater.
Det er ingen hemmelighed, at den finske racerkører ikke er helt humorforladt bag sit Iceman-ydre, men det kom nok alligevel som en overraskelse, da 500 T-shirts med påskriften ”Just leave me alone, I know what I am doing” ankom til Lotus’ hovedkvarter i fredags.